Fluctuat Nec Mergitur: Paris 'Resilient Motto

Forfatter: Stacy Wilson | Sidst Opdateret: Januar 2024

Paris 'latinske motto, Fluctuat nec mergitur , har en historie, der er næsten lige så gammel som selve byen. Set på væggene i officielle bybygninger og metrostationer, var meningen med formuleringen ikke bredt forstået, før terrorangrebene i slutningen af 2015 oplevede en genopblussen i brugen af sætningen, da pariserne begyndte at bruge det i beskeder af modvilje mod deres angribere .

Hver by har brug for et slogan. For Paris, med sin gamle romerske historie, er mottoet det latinske Fluctuat nec mergitur , der betyder 'Tossed but not sunk' eller 'Beaten by the waves', men ikke grundlægger. ' Oprindelig brugt af Seine Boatman's Corporation (les 'Marchands de l'Eau'), denne sætning kan have eksisteret siden før år 310. Mottoet findes mest på Paris 'våbenskjold ledsaget af et motiv af et skib hopper på et stormagtigt hav.

Dette motiv har været uændret siden 1358. Det var symbolet på den førnævnte bådmand, der fungerede som det vigtigste forenede legeme i Paris, før det endda var en by. Dette broderskab af skibsmænd dannede sig tilbage, da Paris blot var en stamme (kaldet Parisii), der boede på Île de la Cité, hvor Notre Dame er nu. Denne stamme var afhængig af vandveje, og dermed var bådsmandens selskab af særlig betydning.

Ifølge Mairie fra 1 ^st Arrondissement afspejler den utrolige historie af oversvømmelser på floden Seine. Store oversvømmelser er registreret så langt tilbage som 358/359 (ved Julius Caesar ikke mindre), og der er også store oversvømmelser i årene 582 og 1658. Den mest betydningsfulde nylig oversvømmelse (som vi har billeder) var i 1910, da Seinen blev gjort fuldstændig uigennemførlig:

Crue de la Seine i Paris en 1910. WikiCommons. | Crue de la Seine i Paris da 1910 / WikiCommons

Baron Haussmann, præfekten til Seinen, overvågede i 1853 en stor renovering af Paris. Som en del af projektet vedtog han Fluctuat nec mergitur som mottoet til Paris ved officielt dekret.

Fadepavoisée de l'Hôtel de ville de Paris. | © Ordifana75 / WikiCommons

I dag kan våbenskjoldet (sammen med mottoet) ses overalt i Paris. Det pryder offentlige bygninger, metroer og gade skilte, sandsynligvis på steder, du besøger hele tiden. Du har sikkert aldrig lagt mærke til det.

Udsagnet er også blevet en del af den franske folkeafstemning takket være en nyhedssang fra 1960'erne. Georges Brassens ' ' Les Copains d'abord 'blev skrevet i 1964 for filmen Les Copains og indeholder linjen' Ses fluctuat nec mergitur; C'était pas d'la littérature ':

En meget nyttig engelsk oversættelse (med noter) er tilgængelig her, for dem der er interesserede. Sangen er meget populær i Frankrig, og mange franske folk har længe kendt udtrykket Fluctuat nec mergitur uden at anerkende det som mottoet til Paris. Det kan have ændret sig i slutningen af 2015.

Fluctuat nec mergitur ved Canal / | © Patrick Whatman

Efter terrorangrebene den 13. november 2015 begyndte mottoet at ses på mure omkring Paris. I store blokbogstaver optrådte 'Fluctuat Nec Mergitur' i graffitiform på Place de la République og langs Canal St Martin. Stykket af stykkerne sendte en klar besked om modvilje og solidaritet, med Le Monde kaldte mottoet 'slogan of resistance'.

République. Engang med at samle Grim Team en Graffé la devise de Paris pic.twitter.com/gUuBFdwoY6
- Mathieu Magnaudeix (@mathieu_m) 14. november 2015

Pariserne tog også til sociale medier for at vise deres solidaritet. Denne Instagram post af designer Joann Sfar oversætter løst til 'dette siger' skrue dig 'til døden' - selv om det på mindre diplomatiske vilkår:

I det ultimative show af solidaritet blev ordene og motivet overlejret over det franske flag ( Le Tricolore ) og projiceret på Eiffeltårnet i dagene efter den 13. november:

Denne kombination af de to mest potente symboler af fransk nationalitet (flag og tårn) med byens eget symbol på 'Paris-ness' blev vist på tv og sociale medier over hele verden. Udtrykket er kommet til at indse en ny betydning for de parisiere, der taler deres angribere: mens skibet nu kun er en metafor, vil folkets ånder aldrig blive grundlagt.